Elcykler er blevet en fast del af hverdagen for mange danskere – og det forstår vi godt. De er smarte, hurtige og et grønnere alternativ til bilen. Men når elcyklen bliver din primære transportform, er det også ekstra vigtigt, at den er rigtigt forsikret.
Samtidig ser vi flere elcykler på cykelstierne, som faktisk ikke overholder reglerne – og det gør det sværere at gennemskue, hvordan din elcykel skal forsikres, og hvilke krav du skal leve op til, når du kører afsted.
Det kan hurtigt føles som en jungle – men bare rolig. Hos easySure hjælper vi dig med at finde vej, så du både er lovligt og trygt dækket.
Når din elcykel er dækket af indboforsikringen
Hvis din elcykel lever op til lovgivningens krav for en almindelig elcykel, så kan den dækkes af cykeldækningen under din indboforsikring hos easySure.
Det gælder, hvis:
- Motoren højst yder 250 watt
- Motoren kun assisterer, når du selv træder i pedalerne
- Motorhjælpen slår fra ved 25 km/t
Overholder din elcykel de regler, bliver den betragtet som en cykel – og så dækker vi den på samme måde som en almindelig cykel, fx ved tyveri eller skade
Når din elcykel ikke længere regnes som en cykel
Hvis din elcykel har lidt mere fart eller kraft end tilladt – for eksempel en motor, der yder over 250 watt eller hjælper dig op over 25 km/t – så betragtes den som en knallert. Og så gælder der andre regler.
Det betyder, at din indboforsikring ikke længere dækker. I stedet skal du have en knallertforsikring, og du skal kunne fremvise ansvarsforsikring, nummerplade og i nogle tilfælde også knallertkørekort og hjelm.
Mange opdager det først, når det er for sent – og det kan koste dyrt. Helt op til 15.000 kr. i bøde, selv hvis du troede, du kørte lovligt.
Er du i tvivl om, hvad din elcykel kan – så hjælper vi dig gerne med at finde ud af det.
Vær opmærksom – også selvom den ligner en almindelig elcykel
Det kan være svært at se forskel. Nogle elcykler ser helt almindelige ud, men har motorer, der gør dem ulovlige på cykelstien. Og bare fordi cyklen er indstillet til 25 km/t fra fabrikken, betyder det ikke nødvendigvis, at den er lovlig.
Flere afgørelser i Ankenævnet for Forsikring har slået fast, at det afgørende er, hvad motoren kan, og ikke hvad den er indstillet til. Hvis motoren teknisk set kan køre hurtigere, tæller den stadig som knallert – også selvom du aldrig har ændret på noget.
Og det har betydning for forsikringen: Din indboforsikring dækker ikke, hvis elcyklen i lovens øjne er en knallert.
Sådan undgår du at køre ulovligt
Flere danskere bliver stoppet for at køre på elcykler, der faktisk er for kraftige til at være lovlige. Mange elcykler ligner almindelige cykler, men skal ifølge reglerne betragtes som knallerter – uden at det altid fremgår tydeligt ved køb.
Vil du undgå bøvl og bøder? Så spørg altid din forhandler, hvor kraftig motoren er, og om cyklen har en fast fartbegrænsning på 25 km/t. Er du i tvivl, hjælper vi dig gerne med at finde ud af, hvordan du er dækket.
Vi hjælper dig gerne godt i mål
Vi ved godt, at reglerne kan virke lidt forvirrende – især når elcyklerne bliver flere, og grænserne mellem cykel og knallert kan være svære at gennemskue.
Hos easySure står vi klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige dækning til din elcykel. Så du kan køre lovligt, være godt forsikret – og nyde turen på cykelstien uden bekymringer.
Læs mere om vores indboforsikring her