Tænd baglygterne: en lille vane der kan redde liv
Lad os lige tage en hurtig reality check: du sætter dig ind i bilen, trykker på start, og så… kører du bare. Alt ser jo fint ud. Instrumentbrættet lyser op som et lille diskotek, og du kan sagtens se vejen foran dig.
Men her kommer twistet: bag dig er du måske helt usynlig.
Ja, det lyder lidt dramatisk. Men det er faktisk præcis dét, der kan ske, hvis dine baglygter ikke er tændt. Og nej, moderne biler er ikke altid lige så smarte, som vi går og tror.
Hvorfor baglygter er vigtigere end du tror?
Forestil dig følgende: det er diset, regnen siler ned, og sigtbarheden er… lav. Du kører stille og roligt, men bilen bagved har svært ved at spotte dig fordi dine baglygter ikke er tændt.
Resultat: risikoen for uheld stiger. Og det er ikke bare en lille smule. Det er den slags situationer, hvor en hurtig opbremsning kan ende i et mindre kønt møde mellem to eller flere kofangere og i værste fald med personskade.
Kort sagt: baglygter handler ikke om dig. De handler om, at andre kan se dig, så husk at tænde baglygterne på din bil.
Regler for lys på bil
Tænder baglygterne ikke automatisk? Det korte svar: nogle gange ja, nogle gange nej.
Det lidt længere svar: moderne biler kan være lidt… overoptimistiske. Mange har automatisk kørelys foran, men baglygterne følger ikke altid med, da det er din bil der vurderer om den synes det er lyst nok til at slukke baglygterne. Det kan jo sagtens være voldsomt tåget selvom det er dagslys, men det kan din bil ikke registrere. Så sørg altid for at få tændt dit nærlys når sigtbarheden er bare det mindste nedsat, også selvom der er dagslys.
Hvad er lygtetændingstid?
Lygtetændingstiden (Og ja, det er lige så officielt, som det lyder) er perioden fra solnedgang til solopgang. Plus de tidspunkter, hvor vejret gør verden lidt mere… sløret.
Lad os gøre det helt simpelt – du skal have baglygter tændt når:
- det er mørkt
- solen er gået ned
- sigtbarheden er nedsat på grund af tåge, regn, sne eller lignende.
- du kører i tunnel
Husk, hvis du selv tænker “det er lidt svært at se”, så er det også svært for andre at se dig. Og så tjek lige om dine baglygter er tændt ved samme lejlighed.
Hvornår skal tågelygterne tændes?
Tågelygter bagpå er lidt af en power move i trafikken… men kun når de bruges rigtigt. De udsender et meget kraftigt rødt lys, som gør dig langt mere synlig for bilister bag dig, når sigtbarheden er virkelig dårlig. De er helt essentielle når vi taler tåge, kraftig regn eller sne og sigtbarheden er så lav, at almindelige baglygter ikke er kraftige nok.
Så snart tågen letter, eller trafikken bliver tæt og det ikke længere er nødvendigt at advare bagfrakommende, så skal tågelygterne slukkes igen. Ellers risikerer du at blænde bilisterne bag dig, og det er ikke ligefrem opskriften på god karma i trafikken.
Og mens vi er i gang: husk at sætte farten ned i tåge. Du skal altid kunne nå at bremse, hvis bilen foran dig pludselig bremser.
Har du styr på hvordan du tænder tågelygterne i din bil?
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der hvis du glemmer at tænde baglygterne?
Udover at du potentielt sætter dig selv og andre i fare, så er der også en lidt mere træls bonus: en bøde.
Skal jeg altid have lys på bilen?
Ja, du skal altid have kørelys eller nærlys foran. Baglygter skal være tændt i mørke og ved dårlig sigtbarhed.
Hvad er forskellen på kørelys og nærlys?
Kørelys er typisk kun foran. Nærlys tænder både forlygter og baglygter.
Hvornår er det lygtetændingstid?
Fra solnedgang til solopgang, samt når sigtbarheden er dårlig.
Hvordan sikrer jeg nemmest at få tændt baglygterne?
Tænd nærlyset hver gang du starter bilen. Så er du dækket ind.
Sikkerhed først
Selvom baglygter virker som en lille ting, så er de en kæmpe del af trafiksikkerheden. Skulle uheldet alligevel være ude, så er det rart at være godt dækket.
Via easySure kan du få en bilforsikring, der hjælper dig videre, hvis tingene ikke helt går som planlagt.
👉 Læs mere om bilforsikring