Rejseforsikring: Rejs trygt i Europa eller verden

Forestil dig: Du ligger ved poolen i Egypten, solen skinner, og alt er fryd og gammen… lige indtil maven minder dig om all-inclusive buffeten i en uheldig retning. Eller du mister kufferten i lufthavnen i New York. Det er her, din rejseforsikring gennem easySure bliver din feriehelt og endda helt uden kappe.

Med easySure er der ingen skjulte hovsa-beløb eller uigennemskuelige betingelser, der kræver et forstørrelsesglas. Du kan skrue din rejseforsikring sammen, så den dækker præcis dine behov – uanset om du spiser tapas i Spanien, suser ned ad en sort piste i Østrig eller vandrer i Grand Canyon.

Hvad dækker rejseforsikringen?

Kort fortalt: det meste du kan få brug for på din rejse i Europa eller resten af verden.

Hos easySure kan du vælge mellem to forskellige rejseforsikringer: Oplev Europa, der sørger for at du er dækket på rejser i EU/EØS eller Oplev verden der dækker dig i hele verden. Begge rejseforsikringer er et tilvalg til din indboforsikring.

Din rejseforsikring dækker blandt andet:

  • Sygdom og tilskadekomst: Bliver du syg eller kommer du til skade på rejsen, dækker forsikringen lægehjælp, hospitalsindlæggelse og hjemtransport. Du slipper for at tømme opsparingen, fordi du har været uheldig i buffeten.
  • Mistede feriedage: Bliver du sengeliggende i mere 5 dage på dit hotel, dækker vi for de feriedage, du går glip af. Du skal ikke nøjes med Netflix på hotelværelset uden kompensation.
  • Forsinket bagage: Din kuffert kan være på mini-verdensturné uden dig. Forsikringen dækker de nødvendige ting, så du stadig kan nyde ferien, uden at skulle genbruge de samme sokker tre dage i streg.
  • Ansvar og retshjælp: Skulle du ved et uheld få skubbet en cykel i Amsterdams kanaler, er du dækket, så du ikke selv skal stå med hele regningen.

Tilvalg til din rejseforsikring

  • Afbestilling: Hvis du bliver akut syg inden afrejse, kan du i visse tilfælde få pengene tilbage for rejsen. Så kan du booke en ny rejse, når du er frisk igen. Husk at afbestillingsforsikringen skal være købt senest ved køb af rejsen. Læs mere i betingelserne for rejseforsikring.
  • Skidækning: Kommer du til skade på pisten, dækker forsikringen både behandlingen og eventuelle ansvarsskader, hvis du for eksempel kom til at køre ind i en anden uheldig skiløber. Mister du dit medbragte eller lejede skiudstyr under offentlig transport, eller bliver det forsinket, beskadiget eller stjålet på skiferien? Så dækker forsikringen leje af tilsvarende udstyr, så du ikke skal holde pause i sneen. Bliver udstyret ødelagt under brug, er du også dækket. Og skulle et uheld fuldstændig ødelægge ferien, sørger vi selvfølgelig for, at du får kompensation for de mistede feriedage. Med andre ord: ski trygt – vi har styr på sne og skader.

Hvem kan få glæde af rejseforsikringen?

Rejseforsikringen er til dig der er klar på eventyr, og som enten rejser mere end én gang om året eller som sætter pris på, ikke at skulle huske at købe rejseforsikring hver gang du skal på tur. Rejseforsikringen dækker dig og din familie, de nærmere detaljer kan du læse i betingelserne for rejseforsikring.

Hvor dækker rejseforsikringen?

Oplev Europa dækker alle rejser i Europa og EØS-lande, helt op til 30 dage ad gangen. Med andre ord: Den store eurotur, din studietur i Barcelona eller den hyggelige vandreferie i Alperne er i trygge hænder.

Oplev verden dækker rejser i hele verden, og her kan du trække stikket i 60 dage ad gangen. Så du kan roligt få planlagt backpackerturen gennem Asien, storbyeventyret i New York eller en safari under den afrikanske sol. Rejseforsikringen sørger for at du er i trygge hænder.

Vidste du at rejseforsikringen også dækker rejser i Danmark?

Du behøver faktisk ikke rejse uden for Danmarks grænser for at få glæde af din rejseforsikring købt gennem easySure. Ferierer du i Danmark fx på hotel, feriecenter, højskole, campingplads, festivalplads eller i en lejet feriebolig (ja, Airbnb tæller også) – så er du dækket (Husk at dit ophold skal have kostet mindst 1.500 kr.).

Med i pakken får du krisehjælp, hjemtransport af dit køretøj, hjemkaldelse, dækning ved forsinket fremmøde og feriegaranti. Forsikringen dækker også ansvarsskader, hvis du skulle komme til at ødelægge noget i din lejede feriebolig, og du får erstatning for mistede feriedage eller afbestilling, hvis du må droppe turen helt. Kort sagt: du kan roligt holde ferie i Danmark med easySure – forsikringen dækker, selv når du kun rejser til Skagen.

Læs betingelserne for rejseforsikringen

Er en rejseforsikring nødvendig?

Et rungende ja! En rejseforsikring er en lille udgift, der kan redde dig for 10.000-vis af kroner, hvis uheldet er ude. For hvem gider bruge hele opsparingen på flyrejsen hjem med et brækket ben?

Hvad koster en rejseforsikring?

Det afhænger af flere faktorer – skal du dækkes på rejser i hele verden, eller rejser du kun i Europa? Står du på ski? Alt efter hvilke dækninger du har brug for varierer prisen. Du kan heldigvis nemt tjekke din pris online på vores hjemmeside. Husk at hos os er rejseforsikring et tilvalg til din indboforsikring.

Beregn pris på rejseforsikring nemt og hurtigt

Sådan kommer du i gang

  1. Tjek at du har indboforsikring gennem easySure og tilvælg enten rejseforsikringen Oplev Europa eller rejseforsikringen Oplev verden.
  2. Skal du på skiferie? Tilføj skidækning så du er sikker på pisten.
  3. Vil du være sikker på ikke at miste dit feriebudget, hvis du bliver forhindret i at rejse? Husk at tilvælge afbestillingsforsikring.
  4. Har du styr på dit blå sygesikringskort? Sørg for at få det bestilt inden du skal rejse ud i Europa.
  5. Pak kufferten og rejs – vi har styr på resten.


3 ofte stillede spørgsmål

Dækker rejseforsikringen rejser uden for Europa?
Det afhænger af hvilken rejseforsikring du har valgt. Oplev Europa dækker kun rejser i EU og EØS-lande, mens Oplev verden dækker rejser i hele verden.

Hvordan anmelder jeg en skade i udlandet?
Anmeld skaden hurtigst muligt til SOS International der behandler skaden på vegne af easySure. Husk kvitteringer, rapporter og dokumentation.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver akut syg inden afrejse?
Anmeld straks skaden via selvbetjeningen. Har du spørgsmål sidder vi altid klar til at hjælpe på tlf. 70 60 70 60


Husk at du kan få bonus hos easySure

Vidste du, at du kan få easySure bonus, hvis du ikke har nogen skader? Det er penge direkte tilbage i din lomme. Rejs fornuftigt og få lidt ekstra til næste ferie. Læs mere om easySure Bonus

Del dette opslag

Søg på vores blog

Få et uforpligtende tilbud

Relaterede indlæg

Bestil blå sygesikring inden din rejse og undgå dyre overraskelser