Skal du på skiferie? Få styr på forsikringerne.

Skal du på skiferie? Få styr på forsikringerne. 

Når du planlægger en skiferie, er der mange beslutninger at tage. Destination, liftkort, skiudstyr og transport fylder ofte det hele, mens forsikringerne kommer til sidst. Men netop forsikringerne kan vise sig at være noget af det vigtigste, hvis uheldet er ude. 

En skiferie adskiller sig nemlig fra andre ferier. Du bevæger dig hurtigere, udstyret er dyrere, og risikoen for skader er højere. Derfor er det en god idé at få styr på forsikringerne i god tid, så du kan tage afsted med ro i maven. 

Her guider vi dig trin for trin til, hvordan du er bedst dækket på skiferien – både på pisten, under rejsen og hvis uheldet får konsekvenser efter ferien. 

Rejseforsikring – fundamentet for enhver skiferie 

En rejseforsikring er grundlaget for din tryghed på skiferien. Den dækker blandt andet akut sygdom og tilskadekomst, behandling hos læge eller hospital i udlandet samt hjemtransport, hvis du bliver alvorligt syg eller kommer til skade. 

På en skiferie kan selv mindre uheld hurtigt kræve lægehjælp, og uden rejseforsikring kan udgifterne blive betydelige. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at rejseforsikringen er aktiv og gælder for hele rejsens varighed. 

Skidækning – når ferien foregår på ski eller snowboard 

Selvom du har en rejseforsikring, er det ikke sikkert, at du automatisk er dækket, når du står på ski eller snowboard. Skiløb er en aktivitet med øget risiko, og derfor kræver det ofte en særlig tillægsdækning. 

Med skidækning gennem easySure får du ekstra tryghed på skiferien. Skidækningen dækker, hvis du kommer til skade på ski eller snowboard, hvis du ved et uheld skader andre personer eller deres udstyr, og hvis dit skiudstyr – både eget og lejet – bliver forsinket, beskadiget eller stjålet under transporten eller på selve ferien. Derudover omfatter skidækningen erstatning ved ødelagte feriedage. 

Ulykkesforsikring – hvis skaden rækker ud over ferien 

Rejseforsikring og skidækning hjælper dig i den akutte situation på skiferien i tilfælde af sygdom og tilskadekomst. Men hvis en ulykke på pisten får varige konsekvenser, er det ulykkesforsikringen, der træder i kraft. 

En ulykkesforsikring kan give økonomisk erstatning ved varigt mén, som følge af en ulykke. Derudover kan ulykkesforsikringen også dække udgifter til behandlinger. På en aktiv ferie som en skiferie giver det ekstra tryghed at vide, at du også er sikret på længere sigt – ikke kun mens du er afsted, men også efter hjemkomst.  

Afbestillingsforsikring – hvis du slet ikke kommer afsted 

Skiferier er ofte dyre og planlægges lang tid i forvejen. Hvis du bliver syg eller kommer til skade inden afrejse, kan du risikere at miste hele rejsens pris. 

Med en afbestillingsforsikring kan du få pengene tilbage, hvis uforudsete hændelser betyder, at du ikke kan tage afsted som planlagt. Husk, at afbestillingsforsikringen skal købes senest ved køb af rejsen – eller før. 
 

Indboforsikring og ansvar – beskyttelse af dine ting og andre 

Din  indboforsikring kan også spille en rolle på skiferien. Den kan i visse tilfælde dække personlige ejendele og bagage, hvis de bliver stjålet eller beskadiget under rejsen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skiudstyr ofte er underlagt særlige begrænsninger i indboforsikringen og derfor ikke altid er fuldt dækket. Derfor bør indboforsikringen ses som et supplement til skidækningen – ikke en erstatning. 

Ansvarsforsikringen, som typisk er en del af indboforsikringen, er vigtig, hvis du ved et uheld kommer til at skade andre personer eller deres ting. På en skiferie kan det for eksempel være ved en kollision på pisten eller ved uheld uden for bakken. Ansvarsdækningen kan sikre, at du ikke selv står med store erstatningskrav, hvis uheldet er ude. 

Kør-selv skiferie – husk også transporten 

Mange vælger at køre selv på skiferie. Hvis du gør det, er det vigtigt at sikre sig, at bilforsikringen dækker i udlandet, og at du har adgang til vejhjælp. Sne, frost og bjergkørsel kan give ekstra udfordringer, og her kan vejhjælp være afgørende, hvis bilen bryder sammen undervejs. 

Tjekliste: Forsikringer til skiferien 

Inden du rejser, anbefaler vi, at du har styr på: 

✔ Rejseforsikring  
✔ Skidækning (tilvalg) 
✔ Ulykkesforsikring 
✔ Afbestillingsforsikring (tilvalg) 
✔ Indboforsikring og ansvar 
✔ Bilforsikring og vejhjælp (ved kør-selv-ferie) 

Klar til skiferien? 

Når du har styr på dine forsikringer inden afrejse, kan du fokusere på det, skiferien handler om – sne, skiløb og gode oplevelser. Hos easySure hjælper vi dig gerne med at gennemgå dine dækninger, så du får en løsning, der passer til netop din skiferie. 

Ring til os på +45 70 60 70 60, hvis du vil have personlig rådgivning. 

Del dette opslag

Søg på vores blog

Få et uforpligtende tilbud

Relaterede indlæg

Sådan finder du den bedste og billigste indboforsikring (uden at gå på kompromis)

Hvordan er du dækket, hvis en drone styrter ned i dit hus?